Arrangementer

Vores faciliteter og naturen på Haldbjerg skaber tilsammen en unik ramme for dit arrangement. Se eksempler på arrangementer afholdt på Haldbjerg nedenfor eller kontakt os, når du skal planlægge dit næste arrangement.

Du har rig mulighed for at tilvælge aktiviteter og få sammensat det program, som understøtter dit formål med mødet. Vi sørger naturligvis for dejlig forplejning fra vores udvalgte leverandører undervejs.

Oversigt

Brug naturen som mødelokale

Lad vores store bålhytter eller den åbne himmel fungere som ramme for dit næste møde. Vi tilpasser opsætningen til dine behov, og til vejret. Har du brug for at dele viden via skærm, eller have søsterafdelingen med på online møde fra et andet sted, kan dette også lade sig gøre.

Du kan vælge at afslutte mødet med en aktivitet, der runder dagen af i overensstemmelse med mødets formål. Det kunne være en guidet gåtur eller mountainbiketur i Gribskov, fælles madlavning over bål eller inspiration fra en ølsmagning eller ginsmagning – mulighederne er mange.

Teamdag eller seminar

På Haldbjerg kan vi tilrettelægge en team dag med jer, som faciliterer det, som I vurderer at jeres team har brug for. Det kan være, du og holdet har brug for at blive rystet sammen og tale om fremtidens arbejdsmåder efter Covid-19-nedlukninger og distancearbejde. Eller det kan være, at du har fået nye kollegaer og gerne vil arbejde med kommunikation og samarbejde i det daglige. 

Skal du bruge gruppelokaler, er vores shelters indrettet med borde, og bålhusene er store nok til at huse mindre grupper. 

Vores samarbejdspartnere kan byde ind med alt fra facilitering af proces, arbejde med præference-profiler, f.eks. Insights Discovery, MBTI, NBI/HBDI, klatring i de gamle egetræer, guidede ture i området til fods eller på mountainbike, sanketure og gourmetmad på bål. Og ikke mindst er der skøn forplejning fra start til slut.

Halvdags møder og hyggeligt samvær i naturen

Et formiddagsmøde med afsluttende frokost eller et eftermiddagsmøde med afsluttende middag eller med naturvandring og øl-/vin-/ginsmagning – meget kan lade sig gøre hos os. Kombinér et fagligt oplæg med en hyggelig aktivitet eller fællesspisning. Vi hjælper dig gerne med at få rammerne til at passe til dine ønsker. 

Mødepakker - eksempler

Pris fra kr. 695,- pr. person, inkl. moms.

  • Morgenmad (formiddagsmøde)
  • Kaffe/the og vand ad libitum
  • Frokost inkl. drikkevarer
  • Kage/sødt (eftermiddagsmøde)

Pris fra kr. 895,- pr. person, inkl. moms.

  • Morgenmad
  • Kaffe/the og vand ad libitum
  • Frokost inkl. drikkevarer
  • Kage/sødt

Pris fra kr. 1095,- pr. person, inkl. moms.

  • Morgenmad
  • Kaffe/the og vand ad libitum
  • Frokost inkl. drikkevarer
  • Kage/sødt
  • Teambuilding aktivitet (1 time)

Pris fra kr. 2395,- pr. person, inkl. moms.

  • Morgenmad
  • Kaffe/the og vand ad libitum
  • Frokost inkl. drikkevarer
  • Kage/sødt
  • Team cooking med min. 4 gourmet retter fra bålet
    • Inkl. lokal most/øl/vin/øl (1 stk/glas)

Pris fra kr. 2895,- pr. person, inkl. moms.

  • Kaffe/the og vand ad libitum
  • Frokost inkl. drikkevarer
  • Kage/sødt
  • Team cooking med min. 4 gourmet retter fra bålet
    • Inkl. lokal most/øl/vin/øl (1 stk/glas)
  • Sødt/salt til bålhygge
  • Overnatning i shelter/teepee/telt
    • Udstyr til overnatning kan lejes
    • Overnatning på hotel i nærheden kan arrangeres
  • Morgenmad
  • Teambuilding aktivitet (1 time)
  • Frokost inkl. drikkevarer

Mærkedage og receptioner

Vores rummelige tipi, bålhuse eller stjernetelt skaber stemningsfulde rammer for særlige begivenheder. Vi sørger gerne for, at jeres arrangement bliver helt specielt. Meget kan lade sig gøre hos os. Vi har gode aftaler med dygtige kokke med forskelligt afsæt. Fælles for dem er smag og kvalitet. Er du i god tid, kan du får brygget dit eget “bryg” og få det serveret som fadøl på dagen.

Polterabend

Lad os hjælpe dig med at sammensætte et program, der passer til din flok, hvadenten det er en tur i vildmarksbadet eller en adrenalinskabende klatretur i de gamle egetræer. For inspiration se vores aktiviteter. Slut dagen af med en dejlig måltidskasse til mad over bål og hygge i flammernes skær. 

aktiviteter

Arrangement med overnatning

Få oplevelsen af et eller flere døgn i naturen sammen med dine kolleger. Oplev fællesskabet omkring bålet og vågn op til solopgang over Gribskov og en blikstille Solbjerg Engsø.

Overnatning i telt, shelter, tipi eller i hængekøje i træerne er muligt flere steder på området. Til de kollegaer, som har brug for en seng, har vi aftaler med hoteller i området og kan arrangere transport dertil.

Kunne vi ikke…..

Meget kan lade sig gøre, så kontakt os for en snak om de idéer, du har.

aktiviteter

Kontakt os

Skriv gerne til os i formularen, hvis du vil høre mere om mulighederne for et fantastisk møde eller event hos os på Haldbjerg.