Overnatning

På Haldbjerg tilbyder vi flere former for primitiv overnatning, hvor I kommer tæt på naturen – uden at gå på kompromis med tryghed, stemning og fællesskab. Overnatningsformerne egner sig både til teams, grupper og deltagere, der ønsker en anderledes og nærværende oplevelse i naturen. Der kan overnattes i shelter, telt, tipi, hængekøje eller glamping telte. Hver overnatningsplads på Haldbjerg har sit eget område og udsigt samt tilhørende bord/bænkesæt og bålsted.

Ønsker en del af selskabet en rigtig seng i et værelse, har vi aftaler med lokale hoteller og kan arrangere transport dertil.

Oversigt

overnatning

Shelterovernatning

Vores shelters er placeret i rolige, trygge, naturskønne omgivelser, hvor I sover under åben himmel, beskyttet af træ og tag. Her oplever I naturens lyde, mørket og stilheden på helt nært hold. Shelterovernatning skaber en stærk fælles oplevelse og giver plads til både ro, samtaler og refleksion omkring bålet.

På Haldbjerg finder du 7 sheltere som hver kan rumme 6-14 personer på 5 shelterpladser fordelt i den skønne natur. Hver shelterplads er navngivet og har sin særlige udsigt, eget bålsted og bord/bænkesæt. Alle sheltere har myggenet og lidt hyggelig belysning.

Vores sheltere kan omdannes til grupperum med bord for op til 8 personer.

Tentipi laavu og tipier

Overnatning i tipier eller telte kombinerer det primitive med en særlig stemning af fællesskab. Her samles I om aftenen og falder i søvn side om side i naturens omgivelser. Det er en enkel og jordnær måde at overnatte på, som styrker samhørighed og giver en følelse af at være væk fra hverdagen.

Vores store tipi er placeret på toppen af Haldbjerg med skøn udsigt og har plads til 20 overnattende på feltsenge. At overnatte her er ganske særligt da teltdugen giver en ganske særlig atmosfære sammenlignet med traditionelle telte. Tipien er oplagt for større grupper som både mødested og overnatning. 

Vores mindre tipier har plads til 8 overnattende og kan sættes op på en af vores mange teltpladser.

faciliteter

Teltpladser og hængekøjer

Vi har 5 teltpladser, med plads til forskellige antal telte. De er alle inklusiv bålplads og bænkebord.

For dem, der ønsker en let og anderledes overnatningsform, tilbyder vi hængekøjeovernatning mellem træerne. Her svæver I let over jorden, omgivet af skovens ro. Hængekøjer giver en særlig fornemmelse af frihed og nærvær og er ideel til mindre grupper eller som supplement til andre overnatningsformer. Flere steder på Haldbjerg er det muligt at finde en fin overnatningsplads i hængekøje.

De forskellige overnatningsmuligheder giver en afslappet og uformel stemning, hvor deltagerne får mulighed for at koble af efter en dag med møder og aktiviteter.

Luksus-overnatning

Haldbjerg kan omdannes til en lejr med glamping telte, hver med en eller to senge, møbler og gulvtæppe. Det er den ultimative og eksklusive oplevelse hvor luksus møder unik overnatning i naturen.

Ønsker en del af gruppen en rigtig seng i et hotelværelse, har vi aftaler med lokale hoteller og kan arrangere transport dertil.

På den måde kan alle deltagere finde den overnatningsform, der passer bedst til dem. Uanset overnatningsform er bålpladsen og naturen centrum for aftenerne på Haldbjerg. Her er tid til ro, uformelle samtaler, refleksion og stilhed – og til at falde i søvn med naturen som bagtæppe.

Kontakt os

Skriv gerne til os i formularen, hvis du vil høre mere om mulighederne for et fantastisk møde eller event hos os på Haldbjerg.