Hjem » Forplejning
På Haldbjerg sætter vi en ære i at levere den gode oplevelse – og det skinner igennem i kvaliteten og udvalget af forplejning som i kan tilvælge til jeres arrangement. Som udgangspunkt er vores leverandører lokale, og gerne økologiske. Vi leverer alt lige fra forplejning til heldagsarrangementer, madoplevelsen i at lave gourmet mad på bålet med en kok, måltidskasser med ingredienser, opskrifter og grej til mad over bål og ikke mindst de lokale drikkevarer.
Skal jeres afdelingsmøde eller det årlige bestyrelsesmøde afholdes i en anderledes ramme?
På Haldbjerg kan I afholde alle typer møder i det fri, og endda med garanti for tørvejr under bålhyttens tag, hvis nødvendigt. Skal I bruge gruppelokaler, er vores shelters indrettet med borde og bålhusene er store nok til at huse flere grupper.
Vi sørger for det praktiske, og I kan evt. afslutte mødet med en aktivitet, der runder dagen af i overensstemmelse med mødets formål. Det kunne være en guidet gå-tur i Gribskov og på området der trækkekr tråde til jeres arbejde i løbet af dagen, samarbejds aktivitet med fælles madlavning over bål eller hygge og samvær med ølsmagning eller ginsmagning – mulighederne er mange.
Kulinariske oplevelser med afsæt i naturens spisekammer. Tilbered en overdådig middag sammen med en professionel kok og få en god naturoplevelse samtidig. Nogle af ingredienserne vil kunne indsamles på området alt efter årstid/tilgængelighed.
Hvor gode er I til at kommunikere og samarbejde omkring opgaveløsning? Det vil I undersøge og opleve i hold på 4-6 i denne DJEEO simulation, der både får jer rundt i terrænet på Haldbjerg, og giver jer nye perspektiver på jeres team. Oveni får I med garanti gode grin sammen.
Insights Discovery® gør jer klogere på jer selv og hinanden og giver et billede af de dynamikker, som udspiller sig i jeres team. Insights er en enkel og tilgængelig model, der er både effektiv og sjov at arbejde med. Arbejdet med Insights Discovery kan være en workshop her hos Haldbjerg Naturevents eller kombineres med et forløb hos jer selv. Vi har erfarne, akkrediterede konsulenter, der kan hjælpe med at sammensætte det program, som giver bedst mening for jer, evt. i kombination med andre aktiviteter.
Oplev naturen sammen på de snørklede og bakkede mouintainbike stier i Gribskov under ledelse af en kyndig guide, der kender skoven ud og ind. Ture kan sammensættes i alle sværhedsgrader og længder, og vil typisk afsluttes med en forfriskning eller en kulinarisk oplevelse i bålhytten på Haldbjerg.
Få en unik klatreoplevelse ved at arbejde jer op i trækronen på et flere hundrede år gammelt egetræ. Sikkerheden er i top, og al klatring sker med kyndig instruktion og klatreudstyr.
Til jeres arrangementer har I mulighed for at smage på lokal naturvin, vin og/eller lokal øl – eller endda få brygget jeres egen øl til lejligheden. Her samarbejder vi med “Det våde Får” samt mikrobryggeriet Annisse Bryghus og de lokale vingårde Garbolund Naturvin og Ørby Vingård. Foredrag om øl eller naturvin/vin kan også arrangeres.
Få oplevelsen af et eller flere døgn i naturen sammen med dine kolleger. Oplev fællesskabet omkring bålet, og vågn op til solopgang over Gribskov og en blikstille Solbjerg Engsø.
Primitiv overnatning i telt, shelter, teepee eller i hængekøje i træerne er muligt flere steder på området.
Blot 2 km fra Haldbjerg, i gå-afstand på den modsatte side af Solbjerg Engsø ligger Thornæs Destilleri, som er kendt for sine smagfulde “Mad Owl” gin-varianter. Få en rundvisning og gin-smagning på destilleriet, eller få Thornæs til at komme til jer her på Haldbjerg.
at få sammensat vores egen særlige menu og at få taget hensyn til allergier og intolerancer?
Ja, bestemt – bare vi ved det i god nok tid.
Meget kan lade sig gøre, så kontakt os med de ønsker, I har.
Skriv gerne til os i formularen, hvis du vil høre mere om mulighederne for et fantastisk møde eller event hos os på Haldbjerg.
© Haldbjerg Naturcampus 2022 | CVR: 37143936